AFLYSNING AF VETERANSTÆVNE I HOLSTEBRO

Danmarks Veteraners Hovedbestyrelse skal beklage at måtte aflyse Veterantræf planlagt afholdt 19. september 2020 på Dragonkasernen, Holstebro.

Chefen for Jydske Dragonregiment har i et brev til Danmarks Veteraner meddelt, at regimentet på grund af de gældende COVID-19 restriktioner ikke kan give tilladelse til afholdelse af stævne og parade på kasernen. Endvidere har Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse disponeret de reserverede lokaler og indkvartering til anden side, uden videre begrundelse. Slutteligt er muligheden for at arrangere fællesspisning på kasernen ikke til stede, idet kantinen holdes lukket om lørdagen, og kasernens gymnastiksal er designeret som COVID-19 karantænefacilitet.

Der er ikke muligt at afholde Veteranstævnet på andre af Forsvarets etablissementer.

Lokalforeningerne anmodes om at orientere sine medlemmer om aflysningen samt oplyse dem, at indbetalte deltagergebyr vil blive refunderet.

Orientering om aflysningen vil blive lagt op på Danmarks Veteraners hjemmeside.

Danmarks Veteraner planlægger at afholde Veterantræf i september 2021 på Gardehusarkasernen, Slagelse.

Mvh

Jens Morten Jørgensen

Fg. landssekretær